
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Der er mange penge at spare ved at bygge sin egen terrasse fremfor at overlade det til professionelle. Dog kræver det også, at anlægningen er planlagt og overvejet nøje, da fejl i sidste ende kan koste meget. Når man bygger sin egen terrasse, er der mange forhold og beslutninger, som man skal tage stilling til. Derfor får du her nogle råd til at undgå typiske fejl ved byg-selv-terrassen, så du kan opnå et godt og varigt resultat.
1) Hav styr på detaljerne på forhånd
Når du laver din egen terrasse, er det vigtigt at have styr på alle detaljerne, inden du går i gang. Du bør have planlagt præcis, hvilket og hvor meget materiale du skal bruge. Derudover skal du have helt styr på placeringen, både i forhold til haven og huset. F.eks. skal du sørge for, at terrassen placeres et sted, hvor det giver mening at have en terrassedør. Derudover skal terrassedøren også passe i stil og farve med både vinduer og terrasse. Lav gerne en skitse af terrassen, hvor både placering og komponenter indgår.
2) Overvej placeringen i forhold til vind og vejr
Placeringen er ikke kun vigtig at tænke over, hvad angår husets terrassedør og havens indretning. For at få den største fornøjelse af din terrasse bør du nemlig også tage soltimer og muligheder for læ i betragtning. Hvor kan terrassen bedst udnytte soltimerne, og hvor er der størst chance for læ? I denne sammenhæng bør du overveje, hvor stor din terrasse skal være. Ofte vil en for stor terrasse både være dyrere og mere modtagelig over for vind, hvorimod en mindre terrasse er hyggeligere, koster mindre at bygge og er mere sikret mod blæst.
3) Undgå mørke farver
Mørke farver og nuancer på terrassen kan se særdeles flotte og stilrene ud, men til gengæld er de ikke særlig praktiske. I løbet af et par timer i solen vil mørkt træ og mørke fliser nemlig være glohede og ikke til at færdes på. Overvej derfor lyse og naturlige farver i stedet.
4) Sørg for et solidt og fast underlag
En af de største fejl, som mange begår ved byg-selv-terrassen, er at lave et ujævnt og ustabilt underlag. Hvis underlaget ikke er solidt, kan du risikere, at terrassen bliver skæv, fliserne synker i jorden, eller træbrædder ødelægges, da søm, skruer og samlinger løsnes, hvilket kan skabe huller og gøre træet mere modtageligt over for vand. Sørg derfor for, at underlaget bliver stampet grundigt og belagt med stabilgrus.
5) Afstand mellem træbrædder
Det er vigtigt at huske på, at træ er organisk materiale, som udvider sig og trækker sig sammen alt efter temperaturen. Derfor skal brædderne placeres med ca. 8-10 mm afstand mellem dem. For at sikre det bedste resultat kan du med fordel anvende afstandsklodser, når du lægger brædderne.
6) Sæt dig ind i vedligeholdelse
Hvad end du vælger at bygge din terrasse af fliser eller træ, er det vigtigt at vedligeholde begge slags. Fliser skal rengøres for ikke at miste farve, og de skal sikres mod alger og mos med jævne mellemrum. Derudover skal fugerne jævnligt fyldes med fugemateriale i løbet af den første sæson. Træ kræver som udgangspunkt mere vedligeholdelse end sten, beton og kompositmaterialer. Det er vigtigt at give brædderne en god omgang grunder, så malingen bedre kan binde sig. Hvis du vælger at oliere din terrasse, bør du rense og oliere mindst en gang årligt.