
Uanset om du har planer om at flytte fra jeres nuværende hjem eller ej, kan det være en rigtig god idé at tænke i udbygninger og forbedringer, som kan øge husets værdi, således at I ved et eventuelt salg får en højere salgspris. Det giver dog ikke kun god mening økonomisk at bygge ud og nyt – det kommer nemlig i høj grad jer selv til gode.
Ens hus er ens hjem, men alligevel er det for mange aktuelt, at de ikke tænker at blive boende i deres nuværende hus for evigt. Grundene kan være mange; måske overvejer man en familieforøgelse og har brug for mere plads, måske flytter børnene hjemmefra, eller måske får man råd til noget større/bedre. Måske er man blot drevet af en vandrelyst, eller måske bliver det aktuelt at flytte på grund af arbejde eller lignende livsændringer. Er du en af de mange mennesker, som påtænker engang at skulle sælge sit hus, er det en god idé at læse med her, hvis du ønsker at opnå et højere hammerslag.
Skal du engang sælge dit hus, kan det nemlig godt betale sig at udbygge. Udbygger du, har du nemlig en reel mulighed for at øge husets værdi. Nye, rummelige og moderne dele af huset vil nemlig altid være i høj kurs og imponere potentielle købere.
Optimer logistikken med entre eller bryggers
Den første, og nok mest oplagte, at udbygning til dit hus kunne være en entre eller et bryggers. Entreer eller et bryggers er for det første gode opbevaringsrum. Her kan man gøre plads til praktiske ting som jakker, sko, rengøringsartikler og værktøj. Dette er alt sammen ting, som er nødvendige i enhver husholdning, men som man ikke nødvendigvis har lyst til at skulle have stående fremme. Her er disse rum ideelle til at udvide med skabsplads og hylder.
En anden form for udbygning kunne være en hems eller en karnap. Disse former for udbygninger er ikke helt så praktiske, men de giver alligevel mere plads. De kan være ideelle til for eksempel børneværelset, et hyggerum eller et soveværelse til forældrene. Her er det dog vigtigt at overveje, om denne type udbygning giver mening i forhold til husets eksisterende grundplan.
Med en altan kommer du længst
En af de mest attraktive former for udbygninger er dog en altan. En altan er står nemlig højt på rigtig mange boligkøberes ønskeliste, hvilket naturligvis har indflydelse på pris og efterspørgsel. For det første er en altan enormt hyggelig; her kan man sidde ude og nyde det gode vejr og solen i selskab med familie og venner. Desuden er der mange muligheder, når det kommer til altaner – både med hensyn til designs, og hvordan man indretter den bedst muligt. Ønsker du at etablere en altan, kan du finde inspiration på denne side.
Inden du går i gang, bør du naturligvis undersøge, hvorvidt din planlagte udbygning overholder forskellige lov- og sikkerhedskrav, herunder blandt andet indhentning af en byggetilladelse, iagttagelse af lokalplaner og servitutter samt sikkerhedsbestemmelser. Du kan læse mere på Bolius.