Legehus

Med sol i øjnene, græs på knæene og en bold i hånden bliver haven pludselig meget mere interessant end iPad’en indenfor. Haven skal være et sted, hvor børn kan få stillet deres nysgerrighed og kreativitet. Der skal ikke andet end et par gode rammer til, for at børn leger og bevæger sig. Uglet hår og røde kinder er beviset for, at de har leget i timevis – og at det tydeligvis har været sjovt. Der skal heldigvis ikke meget til at indrette en børnevenlig have og få glade og aktive børn, der kan bruge timevis på at lege i haven og udforske den.

Indret haven efter sanserne

Det er både vigtigt og sjovt for børn at aktivere sanserne. I jeres have kan I implementere elementer for både synet samt dufte-, smags- og følesanserne. Sørg for, at der er rigeligt med blomster og andre farverige planter. Det giver børnene noget at se på. De er samtidig med til at stimulere børnenes lugtesans, idet de forskellige blomster giver gode duftoplevelser. Til smagssansen kan I investere i alt fra krydderurter til frugttræer og bærbuske. Ungerne bliver vilde med at kunne rende rundt i haven og altid have en sund snack i nærheden i form af hjemmedyrkede frugter og bær. Det giver også de små pilfingre noget at mærke på – har bladene små stikker, er de pelsede, og hvilken form har de?

Natur med muligheder

Hvis I har nogle gode træer i haven, er det helt oplagt at gøre dem tilgængelige for jeres børn, så de kan udforske trækronerne. Et klatretræ er sjovt og udfordrende, og jeres børn er aktive og bliver kun endnu stærkere. Træer og tætte buske er også den perfekte mulighed for at bygge skjul og huler, hvor jeres børn kan lege og gemme sig for hinanden – og de voksne. I en stor sandkasse kan hundredvis af lege også udspille sig, og under store sten kan jeres børn gå på jagt efter insekter. Mulighederne er mange, og det vigtigste er altså blot, at haven indbyder til leg og opdagelse, og at den samtidig indbyder til, at man godt må tumle og rode, så børnenes legelyst er i top.

Udelegetøj med fart på

Hvis der skal lidt mere action til end blomster og klatretræer, findes der heldigvis udelegetøj i alle afskygninger. Jeres børn kan brænde en masse krudt af på alt fra trampoliner og legehuse til rulleskøjter og skateboards. Alt dette udelegetøj skaber virkelig fart over feltet i haven og giver med garanti nogle trætte unger. Alt dette og meget mere kan du finde på denne hjemmeside, og for de mere elektronikglade har stedet altså også superseje fjernstyrede biler og motorcykler. Udelegetøjet er sikkert og kvalitetssikret, og så er det så sejt, at selv fædrene vil føle et stik af misundelse, når deres seje drenge og piger drøner rundt på en miniudgave af en BMW-motorcykel eller en lille rød Ferrari. Integrér noget godt udelegetøj i haven, og I vil ikke kunne trække jeres børn ud af haven igen.