Dette indhold er sponsoreret.

Boligjagt er bestemt ikke nemt. Og dét gælder særligt, hvis duer på jagt efter en lejebolig i én af de danske storbyer. Har du brug for lidt hjælp til at finde dit nye hjem? Så er du kommet til det rette sted. Neden for giver vi syv råd, der kan gøre din boligsøgning mere overskuelig og langt mere effektiv. 

Opret dig på en boligside 

Først og fremmest skal du have oprettet dig på en boligside. Der findes mange danske boligportaler, som specialiserer sig i lejeboliger, herunder Kvikbolig.dk. Den eneste ulempe er, at de alle sammen koster penge mellem 200 og 300 kroner om måneden. Derfor bør du nok holde dig til et enkelt eller måske to abonnementer. Hold øje med portalerne over en uges tid, og køb så abonnement på de sider, der ser mest lovende ud. 

Opret en boligagent 

Når du har oprettet dig på en boligportal, kan du med fordel også oprette en boligagent. Boligagenten vil efterfølgende give dig besked, hver eneste gang der bliver oprettet en bolig, der matcher dine kriterier. 

Hold styr på dine forventninger 

Forventninger er ikke en dårlig ting. Men når du søger lejebolig, skal du alligevel sørge for ikke at forvente for meget. Hvis du udelukkende er interesseret i en billig herskabslejlighed i midten af København, kommer du til at vente meget længe, før du finder et sted at bo. 

Vær i god tid 

August og september er blandt de travleste måneder på boligportalerne. Dét skyldes, at snarligt studerende i disse måneder begynder at lede efter bolig i den by, de skal studere i. Mangler du en bolig fra første september, bør du senest gå i gang med at lede i maj. 

Skriv en fængende ansøgning 

Har du fundet en bolig, der ser god ud? Så skal du have skrevet en ansøgning. Hold den relativt kort, og fremhæv dine positive sider. Er du for eksempel en ikke-ryger, som hverken har husdyr eller inviterer til fest hver anden weekend, bør dette fremgå af din boligansøgning. Det kan også være en god idé at udstyre ansøgningen med en fængende overskrift. 

Saml på anbefalinger

Hver gang du flytter fra en lejebolig, bør du bede om en anbefaling fra din tidligere udlejer. Jo flere positive anbefalinger du kan fremvise, jo større chance har du for at blive tilbudt din drømmebolig. 

Værn dig mod snyd 

Sidst men ikke mindst bør du værne dig mod snyd. Hvis en lejlighed står til udleje for 1 kr. om måneden, kan du være helt sikker på, at der er snyd involveret. Tænk dig om, før du siger ja til en bolig. Og bed en bekendt om at kigge lejekontrakten igennem sammen med dig, før du skriver under.