Radon

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv ædelgas, som findes overalt omkring os. Det er umuligt helt at slippe af med radon, og det er der i og for sig heller ikke noget i vejen med, men et forhøjet niveau af radon kan have alvorlige konsekvenser for din sundhed. Derfor er det værd at være opmærksom på, om der i dit boligområde er et højere radonniveau, end hvad godt er.

Har du børn, kan et for højt radonniveau blandt andet være med til at øge risikoen for leukæmi, og generelt udgør radon en alvorlig fare i forhold til udviklingen af eksempelvis lungekræft. Det er umuligt et få et hjem, der er fuldkommen frit for radon, men man kan gøre en del for at begrænse niveauet og dermed mindske risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme.

Tjek om du bor i et særligt udsat område

Niveauet af radon i din bolig afhænger i høj grad af din boligs placering. I nogle områder er der naturligt et højere niveau af radon, og det kan man ikke umiddelbart ændre på. Hvis du har mistanke om, at du bor i et særligt udsat område, kan du undersøge din kommunes radonniveau og dermed finde ud af, om du bør være bekymret. Har du tilgang til en privat vandboring kan det også være en idé at undersøge, om dette vand har et forhøjet radonniveau, som du ubevidst får ind i kroppen hver eneste dag.

Ud over den geografiske placering af din bolig spiller også husets materialer og måden, hvorpå det er blevet bygget en stor rolle. Nogle materialer bidrager nemlig til et højere niveau af radon end andre, og disse er derfor værd at undgå. For at finde ud af, om du har et for højt radonniveau i dit hjem, kan du få foretaget en radonundersøgelse. På den måde finder du frem til det eksakte radonniveau, og derefter kan man vurdere, om det udgør en sundhedsfare eller ej.

Radonniveau i tilstandsrapporten

Hvis du står og skal købe nyt hus, er det fornuftigt at undersøge husets radonniveau, inden købsaftalen underskrives. Dels fremgår radonniveauet af tilstandsrapporten, og dels kan du selv få udført en radonmåling af huset. På den måde sikrer du dig, at du ikke køber et hus, som senere viser sig at udgøre en alvorlig fare i forhold til din sundhed.

Radonniveauet i et hus kan måles på flere forskellige måder, og det er nemt og hurtigt gjort. Så kan du sove trygt om natten, velvidende at din bolig ikke er medvirkende til, at du udvikler farlige sygdomme, helt uden at du ved det. Få foretaget en radonanalyse i dag, hvis du vil vide mere om niveauet af radioaktivt radon i din bolig, eller læs mere på radonanalyse.dk, hvor du både kan blive klogere på betydningen af radon i dit hjem og kan bestille en radonanalyse, så du én gang for alle kan finde ud af, om niveauet af radon udgør en sundhedsfare for dig og din familie.