Stue

Bor du i en ældre bolig, hvor mangel på belysning præger dagligdagen? Eller skal du derimod i gang med et nybyggeri, og er du derfor på udkig efter gode råd til, hvordan du skaber en lys og rummelig bolig? Lys er blandt de vigtigste faktorer i hjemmet, og et godt og kraftigt lys er blandt andet med til at få hjemmet til at virke stort og rummeligt. Derudover er god belysning nødvendig for dig, som har et hjemmekontor, hvor læsning og arbejde er en del af hverdagen. I denne artikel får du gode råd til, hvordan du kan skabe den helt rigtige belysning i hjemmet, uanset om du bor i en ældre bolig, eller om du skal i gang med et spændende nybyggeri.

 

Vælg den rigtige lampe til rummet

Hvis du er på jagt efter en god lampe, vil du hurtigt finde ud af, at udvalget af lamper er enormt. En fejl, som mange begår, er at vælge den flotteste og mest stilfulde lampe fremfor at vælge den lampe, som giver det bedste lys til boligens rum. Der findes dog en række hovedregler, som du kan bruge, når du skal finde den helt rette belysning til dit hjem. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at forskellige lamper passer til forskellige rum, og mens nogle lamper egner sig til stuens hyggelige stemning, er andre perfekte til belysningen på kontoret. Derfor kan du sagtens kombinere flere typer af lamper, så lyset passer til de forskellige stemninger, som findes i boligens mange rum.

 

Er du i gang med at indrette et børneværelse eller et kontor, vil du måske hurtigt opleve, hvordan møblerne kan skygge for loftsbelysningen, og hvordan der kan være behov for en god arbejdslampe, som kan give det helt rigtige lys. En god hovedregel er her, at mørke rum kræver en opadrettet belysning, da denne form for belysning kommer ud i alle rummets afkroge, og således får rummet til at se stort ud. Et eksempel på god belysning, som både kan rettes op og ned, er belysning fra Luminex. Her finder du et stort udvalg af kontorlamper, som skaber den perfekte arbejdsbelysning, og som dermed er ideel til både kontor og børneværelse.

 

Vælg lyse gulve og vægge

Står du over for et nyt byggeprojekt, og er du derfor på udkig efter gode råd til, hvordan du kan skabe lyse rum i hjemmet? En god hovedregel er, at lyse gulve og vægge er med til at skabe store og rummelige omgivelser. Derfor er det en god idé at vælge lyse gulve og vægge, hvis du ønsker at få dit nye hjem til at virke større, men også hvis du vil skabe rammerne for en god belysning. Lamper reflekterer nemlig bedre i lysere rum, hvilket skaber en god og hensigtsmæssig belysning. Derudover er vinduer med til at skabe en god belysning i hjemmet, og her er en god hovedregel, at hvert rum skal bestå af mindst ét vindue.