Har du fået fingrene i en mindre bolig, hvor der derfor ikke er voldsomt meget plads til de kulinariske udfoldelser? Så se med her, hvor du får gode tips og tricks til at få mest muligt ud af dit lille køkken.

Tænk kreativt, når det kommer til opbevaring

Du har sandsynligvis en del ting, du gerne skal have plads til i køkkenet, men det kan være svært at få det hele presset ind i skabe og skuffer. Ud over at du naturligvis kan rydde ud i dit køkkengrej, betyder det også, at du skal i gang med at tænke kreativt i forhold til opbevaring. Med et lille køkken gælder det om at udnytte samtlige kroge og hjørner, og derfor skal du lægge hovedet i blød. Behøver dit bestik for eksempel nødvendigvis at ligge i en skuffe, eller kunne det stå i dekorative krukker, der kan sættes fast på væggen? Er det nødvendigt for dig at have skraldespanden under vasken, eller er der et hjørne, hvor du kan have en fritstående én af slagsen, og så i stedet kan udnytte pladsen under vasken til noget andet? Der er masser af muligheder, og du kan finde tonsvis af kreative opbevaringsmuligheder som eksempelvis borde med indbyggede skuffer i, hjørneskabe til de besværlige kroge samt rumdelere, der giver dig mulighed for at udnytte din skabsplads bedst muligt.

Hold det ryddeligt

Som med alle mindre rum gælder det naturligvis også i køkkenet om at holde det ryddeligt, så du faktisk kan bruge den sparsomme plads til noget. Er der pænt ryddet op i køkkenet, vil det uden tvivl syne som om, der er bedre plads, end hvis der ligger alverdens ting og sager og flyder rundt omkring. Derfor skal du også sørge for at få givet alting en plads. Hvis du ved, hvor alting skal stå, er der mindre risiko for, at dine ting kommer til at ligge og flyde midt i det hele, og dermed kan du nemmere sørge for, at dit køkken altid er klar, når der skal gang i gryderne. Ligeledes holder det ældgamle tip om at holde det lyst naturligvis også. Lukker du masser af lys ind i køkkenet og sørger ligeledes for effektive lamper, vil det uden tvivl virke mere rummeligt, end det måske egentlig er. Desuden skal du naturligvis holde dig til lyse farver i indretningen, så det alt i alt bliver lyst og indbydende.

Invester i mindre, hårde hvidevarer

Synes du, en opvaskemaskine tager meget plads op, og at kogepladerne optager langt mere bordplads, end du egentlig vil af med? Så overvej at købe mindre hårde hvidevarer. Der findes massevis af smarte hårde hvidevarer og reservedele til hvidevarer, som er pladsbesparende og derfor er ideelle til mindre køkkener. For eksempel kan du sagtens få en opvaskemaskine, som fylder langt mindre, end de klassiske udgaver gør, og på den måde er du også fri for at sætte den i gang, før den er blevet fyldt. Bor du alene eller blot med én anden person, kan det nemlig godt være svært at få fyldt opvaskemaskinen op, og netop derfor er en mindre udgave også en god idé. Ligeledes kan man få kogeplader, hvor der kun er to blus, så de tager halvt så meget plads som normaltvist, og man kan få smarte ovne, hvor den almindelig ovn og mikrobølgeovnen er kombineret. Der er altså mange muligheder for at spare plads, hvis du vælger smarte, mindre løsninger inden for hårde hvidevarer, og de er naturligvis lige akkurat lige så effektive, som dem du kender i forvejen.