
Står du og skal til at købe bolig for første gang? Eller har du måske lige købt dit første hus? Som boligejer af en større lejlighed eller et hus, har du pludselig en masse tomme rum, der skal fyldes med møbler – især hvis du tidligere kun har boet i en mindre lejlighed. Hvis dette er tilfældet, skal du pludselig til at investere i møbler, alt lige fra spisebord og stole til lamper.
Mange penge at spare
En måde du kan spare penge på møbler på er ved at købe brugte møbler. Møblerne er så gode som nye, og er blevet sat i stand inden de er blevet sat til salg igen, så møblerne ser ud som nye.
Er du lidt fiks på fingrene og har du mod på at gøre det selv, kan du eksempelvis købe en bordplade og selv sætte ben på. Benene kan eksempelvis laves af kasseret træ som ofte findes kvit og frit på genbrugs- eller containerpladser. Dette er både en billig og bæredygtig måde, men er også en måde, hvorpå du får mulighed for at sætte dit helt eget præg på, hvordan dit spisebord skal se ud. Det samme koncept kan overføres til sofaborde eller skriveborde.
Møblér kontoret med brugt “guld”
Skal du i dit nye hjem have et arbejdsrum, hvor du kan fordybe dig i dine gøremål, kan du købe en komplet arbejdsstation, med bord, kontorstol og en reol. Ved at købe en komplet arbejdsstation sparer du flere penge end ved at købe delene enkeltvis. Skal du i dit nye hjem flytte sammen med din kæreste for første gang, kan det især være en god ide med hver sit arbejdsværelse. Her kan man have hver sine ejendele, der ikke må være fremme i stuen, og man kan trække sig tilbage, hvis man skal være sig selv eller hvis man skal have arbejdsro til at udføre noget arbejde.
Vil du i dit nye hjem gerne skrue lidt op for luksussen, kan du købe brugte designermøbler. 3R Kontor tilbyder designermøbler lige fra HAY, Nanna Ditzels Trinidad stole til Børge Mogensen stole. Her er der mange penge at spare, og dine gæster vil ikke engang kunne se, at møblerne ikke er nye.
Har du i dit nye hjem plads til en lille bar, eller har du fået et samtalekøkken, er barstole helt ideelle. Der findes mange forskellige slags barstole, så der vil sikkert også være en type der falder i din smag. Barstole er geniale når du har gæster, så de kan hygge sig sammen med dig ude i køkkenet, hvis du eksempelvis står og laver mad. Og har du din egen bar med barstole, kan du næsten være sikker på, at du og dit nye hjem bliver populært blandt gæsterne.
Nye lamper kan springe budgettet
En ting der godt kan være lidt træls at have udgifter til, og som man måske ikke altid lige er helt opmærksom på, er lamper. Især i et helt nyt hus eller en større lejlighed skal der faktisk rigtig mange lamper til, og det kan hurtigt blive en dyr affære, men ikke desto mindre er lamper og belysning en vigtig bestanddel i ethvert hjem. Vil du gerne spare nogle penge, kan du købe brugte lamper og loftbelysning.
Til slut er der kun at sige, at husk når du køber brugt, sparer du ikke kun penge, det er også bæredygtigt da der ikke skal fremstilles nyt.