Hus

Lige meget om du er i gang med at sælge, har planer om at sælge inden for den nærmeste fremtid, eller om du bare er nysgerrig, så er det rart at vide, hvad din bolig er værd, og måske kan blive værd i løbet af de næste år. Din bolig er selvfølgelig altid det værd, en eventuel køber gider betale. Men det er en god idé bare at have et praj om, hvad din bolig er værd, og hvad du kan forvente at få for den i et eventuelt salg. På den måde undgår du at blive snydt, hvis nu en køber ikke vil betale det, din bolig reelt set er værd.
Men hvordan finder du så ud af, hvad din bolig er værd? For det er jo ikke alle, der lige selv kan vurdere værdien af deres hus.

Den mest oplagte løsning er selvfølgelig at kontakte en ejendomsmægler, der kan hjælpe dig med alt fra vurdering af boligen, og også tips til, hvordan du eventuelt kan gøre din bolig mere værd. Men hvis du ikke er sikker på, at du sælge her og nu, er det måske ikke det mest oplagte at begynde at give sig i kast med et ejendomsmæglerfirma. Men en ejendomsmægler er ikke den eneste, der kan hjælpe dig på vej, når du vil kende din boligs værdi. Du har nemlig mange muligheder for at finde din boligs værdi på nettet – helt gratis.

Tinglysning og servitutter

Tinglysning.dk er et godt sted at starte, hvis du vil vide, hvad din bolig er værd – eller hvis du vil vide, hvad en bolig, du kunne tænke dig at købe, er værd. På Tinglysning.dk kan du se, hvem der ejer forskellige boliger, og hvor stor gælden i boligen var, da den blev optaget. Og du kan også se, hvad ejendommen blev handlet for sidst. Så hvis du overvejer at sælge din lejlighed, og du ved, at naboen har solgt deres for et par måneder siden, kan det være værd at tage et kig på Tinglysning.dk. Ved at se på hvad andre boliger, der ligner din, er blevet solgt for, kan du få en nogenlunde ide om, hvad din egen er værd.

Denne måde at hutle sig frem til boligpriser på fungerer selvfølgelig også den anden vej. Hvis du overvejer at købe en ejendom, kan du se på, hvad den blev handlet til sidst, eller hvad andre, der ligner, er blevet handlet til. Nogle gange er der gået lang tid mellem to handler, så det kan være svært at finde ud af, hvad prisen er i dag. Ud over at se priser, ejer og gæld, kan du også se, hvilke servitutter der er på ejendommen. Servitutter kan have betydning for, om noget af ejendommen for eksempel er fredet, eller om andre har tilladelse til at færdes på grunden, der hører til.

Et hurtigt overblik

En anden mulighed for at se på priser i dit nabolag er sider som for eksempel bolighed.dk. Her har du mulighed for at søge en ejendom frem og se, hvad den anslåede værdi på boligen er. Prisen giver dig et nogenlunde overslag på ejendommens værdi, men er ikke helt præcis, da de på disse sider ikke tager højde for tilbygninger og renoveringer – har du for eksempel lige lavet nye badeværelse eller køkken, lægger det selvfølgelig til prisen, men det kan du ikke se på de gratis vurderingssider.

Til gengæld kan du se, hvor længe den anslåede liggetid er, og hvordan markedet er for ejendomme af din type og i dit nabolag. Du kan også se en prisprognose for de næste par år, og se hvad tilsvarende boliger er vurderet til. Hvis du kender til boliger, der ca. svarer til din egen, kan du se på, hvad de er blevet handlet til – hvis de altså er blevet handlet siden 1992. Så hvis du skal sælge eller købe, eller bare leger med tanken, er der mange steder, du kan starte, før du beslutter dig for, om du endeligt skal sælge eller købe.