Dette indhold er sponsoreret

At lægge et klikgulv er ikke så svært igen, og derfor kan langt de fleste faktisk lægge deres eget gulv. Dog er det vigtigt, at arbejdet bliver gjort ordentligt. Hvis ikke det gøres ordentligt, kan gulvet risikere at blive grimt og ujævnt. Der er især en række fejl, som går igen, når folk lægger deres eget klikgulv. Du kan undgå at gøre disse fejl, hvis du sørger for at foretage den rette planlægning og opmåling. Læs med her på siden og bliv guidet til, hvordan du kan lægge dit eget klikgulv af træ.

Undersøg undergulvet for skævheder og gør det plant

Først og fremmest er det nødvendigt at undersøge undergulvet og underlaget for ujævnheder. Hvis der blot er et par få millimeter skævheder, kan det virkelig skabe store problemer. Derfor gælder det om at få efterset det underliggende trægulv eller betongulvet – og er der ujævnheder, skal disse udbedres. Det er forskelligt fra træklikgulv til træklikgulv, hvor mange ujævnheder underlaget må have. Du skal altså sørge for at læse instruktionerne for netop dit klikgulv nøje.

For at rette undergulvet for skævheder, skal have forskelligt værktøj i gang. Er der tale om mindre ujævnheder på betongulve, kan mindre buler slibes væk med slibesten. Er der tale om en mindre fordybning, er det en god idé at lægge gulvpap mellem klikgulvet og det trindæmpende underlag. Er ujævnhederne alt for store, er det ikke muligt at pålægge et klikgulv. Her skal undergulvet gøres plant med selvnivellerende spartelmasse.

Sørg for at have det rette udstyr klar til arbejdet

Der skal tages forskellige remedier og værktøj i brug, når træklikgulvet skal lægges. Som minimum skal du have slagjern, afstandsklodser, slagklods, knæbeskyttere eller knæpuder og stiksav. Nu går arbejdet med opmåling af rummet i gang – og her skal du gøre dig umage. Jo bedre opmålingen er, jo mindre risiko er der for, at du ender med for smalle gulvbræt. Husk at tage hensyn til rumforhindringer såsom rør og vægge.

For at sikre, at træklikgulvet ikke klaprer, skal du have et trindæmpende underlag. Dette underlag er af blødt materiale. På denne måde optages ujævnheder og lyd. Skal du lægge træklikgulvet oven på trægulv, skal du bruge en foam uden fugtspærre. Skal du derimod lægge træklikgulvet oven på betonggulv, skal du bruge en foam med fugtspærre. Ønsker du ekstra lyddæmpning, kan specielle lyddæmpende plader bruges.

Nu skal det stabile klikgulv af træ lægges

Du er nu klar til at lægge træklikgulvet. For at starte rigtigt skal du have den rette afstand til rummets vægge. Det vil i instruktionen stå, hvad den specifikke afstand mellem væg og klikgulv skal være. Generelt kræves en millimeter luft pr. meter gulv. Afhold nemmest afstanden ved at bruge afstandsklodser i den ønskede tykkelse.

For at lave et stabilt gulv skal du overveje forholdet mellem gulvbrædderne. Som minimum skal der være 60 cm mellem samlingerne fra række til række. Når rummet byder på forhindringer, skal du måle gulvbrædderne og skære dem til. Herigennem kan du sagtens få et pænt resultat, selvom der er vægge eller rør i rummet.