Havearbejde

Kalenderen siger september, og det betyder, at det er blevet efterår i Danmark. Ud over kortere dage, regn og slud og lavere temperaturer, betyder det også at vi danskere lige så stille trækker os fra haven og kryber under tæpperne indenfor i stedet for. Men hvis du håbede på, at efterårets indtræden betyder, at der ikke er havearbejde, så tager du helt fejl. Det er nemlig du skal ud og i gang i haven, hvis du vil spare dig selv en masse arbejde til foråret og sikre dig at haven også stråler hele sæsonen næste år. Her i indlægget kan du finde et par gode råd til, hvordan du gør haven efterårsklar.

Ukrudt

Her i efteråret er der ikke længere særlig mange planter der blomstrer, men til gengæld er der flere der lægger frø til næste sæson. Det gælder blandt andet også ukrudt, som i mange tilfælde klarer sig igennem vinteren og mangedobler sig ved at lægge nye frø. Derfor er det en god ide at sørge for, at det sidste ukrudt er fjernet, så det ikke er det første du døjer med til foråret.

Blomsterløg

Det betyder til gengæld også, at det er nu du skal plante blomsterløg, så de kan vokse sig stærke under jorden med gode rodnetværk og blive klar til at blomstre næste forår. Blomsterløg skal helst plantes september-november og fungerer bedst i en almindelig, næringsrig muldjord. Derudover foretrækker blomsterløg at blive placeret i let skygge med blot en smule adgang til solens stråler – dette gør, at blomsterne har en længere blomstringsperiode. Har du ikke tidligere erfaring med at plante løg, så skal du huske, at de skal ned med cirka tre gange løgets højde med spidsen opad. Du kan finde et bredt udvalg af blomsterløg i alverdens smukke arter og farver hos Blomsterverden.dk.

Ny hæk

Trænger din have til at blive omkranset af en ny, flot hæk, så er det faktisk også her om efteråret, at du skal klare den. Igen er det for at sikre, at hækken kan nå at skabe et stærkt rodnet som sit fundament for at spire opad til foråret og hen over sommeren.

Fej bladene sammen

Én af de ting som kendetegner efteråret som årstid er, at træerne begynder at smide bladene. Har du bare et enkelt træ i haven, ved du også, at bladene lægger sig som en hel dyne over græsplænen. Selvom det kan virke uoverskueligt, er det en god ide at få fjernet denne dyne som skygger for græsset, med mindre du vil have en græsplæne der udelukkende består af mås til foråret. Bladene skygger nemlig for græsset, og den manglede sol gør det svært at overleve for andet end mås. Når du har fejet bladene sammen, er der dog ingen grund til at køre det på lossepladsen. Du kan i stedet grave det ned i jorden eller lægge det under nogle af træerne, hvor det giver en rigtig god, billig og naturlig gødning, som igen vil gaven træer og planter.