Terrasse

Om sommeren er din altan eller terrasse sikkert blandt dine favoritsteder i dit hjem. Både morgenkaffen og aftensmaden skal helst nydes her, og gode samtaler strækker sig langt ind i den lune sommeraften. Sensommerens indtog betyder dog ikke, at du skal rykke hyggen indenfor. Med få tiltag kan du gøre din terrasse eller altan helt klar til lidt køligere aftener.

Hold varmen

Når solens stråler ikke længere varmer tilstrækkeligt, kan I anskaffe jer en terrassevarmer. En terrassevarmer kan sagtens holde dig og din familie varm en sen aften i august. Terrassevarmere kan både fås på fod eller til at hænge på muren. De kan køre på både el og gas, og du kan tilmed få nogle, der styres via en app. Hvis app-styring er lidt for teknisk til dig, kan du anskaffe dig et bålfad og i stedet varme dig på de legende flammer.

I læ for vind og vejr

Når vinden begynder at give gåsehud, er et læsejl en supergod løsning i stedet for at trække indenfor. Læsejl findes i alle farver og former, og på denne side kan du finde et, der passer perfekt til dine behov. Du er selv med til at designe læsejlet, så det passer til din smag, og så fastgørelsesmulighederne passer til din altan eller terrasse. Udover at skærme for vind kan et læsejl også bruges som afskærmning for naboens blikke eller blot til at skabe en lille hyggekrog. Selvom læsejlet er en praktisk løsning, så er udtryk og enkelthed også i højsædet, når det monteres. Et læsejl er nemlig også med til at sætte stilen for din altan eller terrasse, og du behøver ikke at gå på kompromis med indretningen, når du anskaffer dig et læsejl.

Skab en oase af hygge

Med en god pude i ryggen og et fint tæppe over benene holder de lidt køligere aftener ikke en væk fra altanen eller terrassen. Gode hynder, tæpper og puder kan holde dig varm i vind og vejr, og på samme tid skaber det en hjemlig og hyggelig stemning. For at gennemføre stilen kan du tilføje et par kulørte lamper eller levende lys, hvilket vil få dig til at glemme alt om, at sommeren lakker mod enden.

Sensommeren skal spire

Et farvel til sommeren behøver ikke at betyde farvel til dine planter. Sensommeren er en fantastisk årstid at plante en masse fine planter i plantekasser eller potter. Lyng, hortensia, asters og krysantemum er blot nogle af efterårets blomster, som du kan plante i sensommeren og nyde hen over efteråret.

Når du alligevel har beskidte hænder og jord under neglene, kan du med fordel bruge sensommeren på at give trægulvet eller håndlisten lidt beskyttende olie. Træet skal vaskes af med rent vand og slibes med et sandpapir, og efter en omgang olie har din altan eller terrasse fået helt nyt liv og er klar til at gå koldere tider i møde.