boligsalg

Når du skal sælge din bolig, ønsker du selvfølgelig som alle andre, at det skal gå hurtigt og nemt. Og med et par simple og enkle tiltag kan du nemt og hurtigt gøre det muligt at få din bolig solgt hurtigt og smertefrit.
Nogle af de tiltag, du kan gøre, er ganske gratis, mens nogle kommer til at koste dig noget. Men bare rolig – du har mulighed for ikke kun at få solgt din bolig, men også få den til at stige i værdi.
Hvis du står og overvejer at sælge din bolig, eller i gang med at sælge den, er det en god ide at læse med her. Vi har nemlig samlet 6 tips til, hvad du kan gøre for at sætte skub i salget af din bolig.

1: Det første og egentlig det nemmeste tip er at invitere nogle, du kender, indenfor i dit hjem. Det kan være venner, familie, kolleger eller bare naboen. Ved at få andre til at gennemgå din lejlighed kan de udpege de ting, de tænker en eventuel køber måske ville springe fra på grund af. Du kan sagtens gøre dette selv også, men nogle gange stirrer man sig blind på sit eget hjem, og glemmer at tingene egentlig kan se anderledes ud. Nogle gange lægger man heller ikke selv mærke til, hvor meget skoene roder i entreen, eller hvor grimme ens halvvisne blomster, man prøver at få liv i igen, er.

2: Noget der kan skræmme en køber væk, er skader på huset. Også selvom det er minimale skader, der ikke kræver særligt meget at forbedre. Hvis dit hus ellers fremstår pænt og rent og i orden, skal der ikke meget til for at små skader springer én i øjnene. De fleste vil gerne købe et hus eller en lejlighed, som de ikke selv skal lægge et kæmpe arbejde i, før de kan flytte ind. Derfor kan det sagtens betale sig at udrette alle de små skader, der er på boligen. Mal vindueskarmene, hvis de er slidte, skift den liste, der er knækket osv.

3: En, der virkelig kan hjælpe dig med at få din bolig solgt, er en ejendomsmægler. Vælg en kompetent ejendomsmægler og helst en, der kender området, og kan hjælpe dig med at få lavet ordentlige beskrivelser af boligen og området. Derudover har de fleste ejendomsmæglere et stort køberkartotek, og kender måske lige den rette køber til din bolig. Men det behøver ikke koster dig alverden at vælge at bruge et ejendomsmæglerfirma til at sælge din bolig. Du kan for eksempel finde en guide i at finde den billigste ejendomsmægler i en guide lavet af minvestering.dk.

4: Hvis din bolig har udendørsarealer, kan det være en god ide at få dem til at fremstå indbydende og som et rart sted at være. Sørg for at haven ser ordentlig ud, at græsset er slået, og at bedene ikke drukner i en uoverskuelig mængde ukrudt. Hvis du bor i lejlighed med fællesarealer, for eksempel en gård, kan det være en god ide at vælge noget ud, du viser til køberen og så sørger for, at denne del af gården fremstår pæn, ren og hyggelig.

5: For nogle købere er det svært at forestille sig, hvordan et hjem kan indrettes med deres egne møbler, når det er fyldt med andres. Og hvis en bolig er indrettet knapt så hensigtsmæssigt, som den kunne være, kan det skræmme nogle købere væk. Så hvis du i noget tid har tænkt på, at stuen kunne indrettes anderledes og på den måde udnyttes bedre, så gør det!

6: Det sidste og nok simpleste råd af dem alle er at huske at gøre rent og rydde op, hver gang din bolig skal fremvises. Sørg også for, at alle gardiner er trukket op, så boligen fremstår så lys som overhovedet muligt. Og huske at lufte ud! For det kan sagtens være, du ikke selv kan lugte den omgang bacon, du lavede til morgenmaden – men det kan køberen!