Det kan være svært at få plads til alle sine sager i en lille bolig, og en lille lejlighed kommer nemt til at virke trang og indelukket. Men frygt ej – der er masser af gode råd at hente, hvis du står og skal indrette dig i et hjem, der er lige lidt mindre, end du måske havde ønsket dig! Læs med her og få 3 tips til, hvordan du får mest muligt ud af pladsen!

Begræns dig

Begrænsningens kunst kan være en svær én at mestre, men det ér nu altså første skridt, hvis du flytter ind i en lille bolig! Naturligvis skal der ryddes ud i gemmerne, så du kun får det allermest nødvendige med, for en overfyldt lejlighed skaber rod og kaos, og det får den bestemt ikke til at virke større! Ud over at begrænse sig i forhold til personlige ejendele handler det også om at begrænse sig, når det kommer til møblement. Hvis ikke der er plads til både et spisebord, en lænestol, et skrivebord og en sofa, er det bedre at vælge noget af det fra frem for at presse det hele ind i rummet, hvorved det kommer til at virke indelukket og unødvendigt trangt. Det kan godt være, du meget gerne vil have din yndlingslænestol med dig, men hvis den suger al luft og lys ud af rummet, er det måske en bedre idé at lade den opbevare et andet sted, indtil du har plads til, at den kan udleve sit fulde potentiale!

Opbevaring

Selvom du har ryddet ud i dine sager, har du sandsynligvis stadig en del flere ting, end der umiddelbart er plads til i en lille bolig, men heldigvis er der et væld af smarte opbevaringsmuligheder, som hjælper dig til at kunne udnytte selv de mindste hjørner og kroge! Hvis der for eksempel er skråvægge, findes der reoler og skuffeløsninger, som er designet netop til dette. På den måde bliver pladsen under en skråvæg ikke til irriterende spildplads, men derimod smart opbevaringsplads. Desuden er de gode, gamle opbevaringsløsninger til at have under sengen et sikkert hit! Hvis du har en seng på ben, er der en hel del plads nedenunder, som nemt kan udfyldes med vinterfrakker, ekstra fodtøj eller gamle magasiner og blade. En gang var den eneste mulighed de knap så kønne plastickasser på hjul, som både irriterede øjet og gulvet. Nu til dags er der dog kommet utallige lækre designs på markedet, så du behøver ikke længere skamme dig over sengeopbevaringen! Og hvis du nu alligevel helst vil gemme det lidt væk, kan du jo investere i et lækkert sengetæppe, som går ned over sengens kanter og opbevaringsskuffer!

Tapet

Det er ikke blot de ting, du fylder i din lejlighed, der spiller en rolle i forhold til helhedsindtrykket. For eksempel kan tapetet gøre meget mere for et rum, end du måske går og tror! I Norden har vi en tendens til at indrette med hvide, blanke vægge for derved at skabe illusionen om et stort, lyst rum, men det er ikke altid den mest optimale vej at gå! Ved at vælge dristige og anderledes tapeter skaber du personlighed uden at skulle bruge en masse plads på nipsting og pyntegenstande, og desuden kan mønstrede tapeter få et rum til at virke større, end det egentlig er! Farverige og mønstrede tapeter skaber en særlig atmosfære og varme, og ved at bruge karakteristiske tapeter i boligens rum kommer den faktisk til at virke større, fordi rummene er så forskellige! Hvis du har mod på at prøve kræfter med noget andet end de hvide, halvkedelige vægge og derved give liv til din bolig, kan du finde inspiration på Tapethusets hjemmeside!