Bolig koeb

Boligdrømme er noget, vi alle sammen har. Nogle har fået opfyldt deres, mens andre stadig går og drømmer. Pludselig en dag står du ved en skillevej i livet, og der skal sættes en underskrift på drømmehuset. Det er en dyr fornøjelse, uanset hvor meget du kan få handlet prisen ned, men har du mon sikret dig mod, at der ikke er flere udgifter i vente? Der er mange og store omkostninger ved et boligkøb, som ikke står i selve prisen på huset. Hvilke omkostninger der er, vil vi kigge nærmere på her, og du kan blive bedre rustet til dit kommende boligkøb.

Køberrådgivere og boligadvokater

Det kan være en ganske god idé at have rådgivning på sidelinjen ved et boligkøb. Upåagtet om det er ens drømmehus eller ej, er det aldrig positivt at købe noget andet, end det man troede man købte. For at sikre dig imod slemme overraskelser og en dårlig oplevelse med dit huskøb bør du derfor altid overveje dine rådgivningsmuligheder. Men spørgsmålet er bare, om man skal vælge en køberrådgiver eller en boligadvokat?

Det korte svar er, at det umiddelbart er mindre omstændeligt at benytte sig af en køberrådgiver end en advokat. Men der er ikke tale om, at man kun ”nøjes” med en køberrådgiver. Faktisk er fordelene mange ved at benytte sig af en erfaren ejendomsmægler i denne rolle end af en decideret advokat. Ekspertisen omkring køb og faldgruber får du stadigvæk, prisen er markant lavere, og med en køberrådgiver er der stadig kapacitet til at få hjælp med dokumenter og det juridiske.

Skal du bruge en køberrådgiver, kan du se mere hos boligraadgiver.dk, og få hjælp til alt fra tinglysning og forsikringer til skatter og afgifter. Mange har nemlig brug for hjælp til at vide, hvordan de står bedst sikret i forbindelse med det store køb.

Tinglysning

Tinglysning er en større udgift, som du uden tvivl vil møde, og som desuden gør sig gældende på flere måder: Der er tinglysning af skøde, af realkreditlån og af boliglån. Dem kigger vi nærmere på her.

Skødet på dit hus er et digitalt dokument. Her står alle grundlæggende oplysninger om selve handlen, heriblandt navne, købspris, adressen, og pantehæftelser. Dette er beviset på, at handlen er foretaget, og ejendommen har skiftet hænder. Tinglysning af skødet har først og fremmest en fast afgift på 1.660 kroner. Dertil kommer en afgift på 0,6% af købsprisen. Så køber du et hus til 2,5 millioner, så står du med en ekstra afgift på cirka 16.000 kroner. Typisk betaler køber hele denne udgift, selvom det ikke altid har været sådan.

Der er også tinglysning af realkreditlånet, hvis du har taget sådan et i forbindelse med købet. Dette pantebrev, som tinglyses ved lånet, koster som afgift 1,5% af det lånte beløb plus et fast beløb på 1.660 kroner.

Husforsikring og ejerskifteforsikring

Du vil sandsynligvis gerne have forsikret dit hus fra top til bund. Dette kan du kun gøre med en husforsikring, som adskiller sig fra eksempelvis indboforsikringen. Prisen på husforsikringen er dog svær at beregne helt generelt, og det kommer an på dine dækninger. Alle dækker typisk brand og el-skader, mens resten varierer. Storm, skybrud, vandskader, glas, kumme, kørestol i hjemmet og alverdens andre ting på dit hus kan forsikres. Prisen er naturligvis afhængig af, hvad du vælger.

Endnu en uundgåelig forsikring, som er til at tage og føle på, er forsikringen i forbindelse med ejerskifte. Denne dækker skader i boligen, som ikke er nedskrevet i tilstandsrapporten. Denne er med til at sikre dig som køber, i og med at den dække skjulte fejl på og i bygningen. Priserne ligger mellem 8.000 og 45.000 afhængig af dækning.