flyttetips

Glæden ved købet af en ny bolig overskygges ofte af stress omkring flytningen. Det er da også en stor opgave at flytte fra en bolig til en anden. Rigtig mange vil derfor gerne have flytningen overstået så hurtigt som muligt. Dette er dog et forvrænget syn. En flytning behøver nemlig på ingen måde at være forbundet med stress og kaos. Struktur og planlægning er i stedet nogle af nøgleordene til en succesfuld flytning.

Sælg din nuværende bolig

Måske har du allerede fundet din kommende drømmebolig, eller måske er du stadig på jagt efter dit/jeres nye hjem. Uanset hvad er det utrolig vigtigt, at du får solgt din nuværende bolig, hvis du altså ikke bor til leje. Det er nemlig utrolig dyrt at eje to boliger samtidigt – særligt hvis den ene af boligerne står tom. Første opgave på listen over gøremål er derfor at få solgt din nuværende bolig. Først herefter bør du gå i gang med de reelle forberedelser til flytningen.

Planlæg dig ud af stress

Når din nuværende bolig er solgt, og du har fundet dit/jeres kommende hjem, skal du i gang med planlægningen. Som sagt er planlægning nemlig en af hovedingredienser til en succesfuld flytning. Planlæg alt vedrørende flytningen – fra start til slut. En klar og tydelig plan giver nemlig et bedre grundlag for at undgå stress i forbindelse med flytningen.

Ryd op og ryd ud

Enhver flytning giver anledning til en god omgang ryd op og ryd ud. Du har uden tvivl en masse ting liggende i gemmerne, som du ikke længere har brug for. Nu har du en oplagt mulighed for at få ryddet op og få ryddet ud. Det kan være en fordel at starte i god tid med oprydningen. Således har du mulighed for at sælge ud af nogle af de ting, som du ikke længere selv har brug for. Der findes både fysiske loppemarkeder og online fora, hvor du kan sælge alt mellem himmel og jord. På den måde ender dine ting ikke i skraldespanden, og du har endvidere mulighed for at tjene en lille skilling, mens du også gør noget godt for miljøet.

Ingen flytning uden flyttekasser

Altafgørende for en succesfuld flytning er, at du har de rigtige remedier – ingen flytning uden flyttekasser. Flyttekasser er en nem måde at fragte mange af dine ting fra din nuværende bolig til dit nye hjem. Du finder billige flyttekasser her eller ved at klikke her. Et godt råd er, at du anskaffer flyttekasser i forskellige størrelser og af forskellige kvalitet. Således kan du pakke skrøbelige genstande i små, solide flyttekasser, og mindre skrøbelige genstande i almindelige store flyttekasser.

Flyttefolk eller gode venner

Ingen flytning uden flyttefolk eller gode venner. Det er hårdt fysisk arbejde at flytte massevis af møbler og flyttekasser fra en bolig til en anden. Det kan derfor godt betale sig at alliere sig med nogle gode venner eller nogle professionelle flyttefolk på dagen, hvor flytningen finder sted.