Mange ved godt, hvad møbelhunde er, selvom de måske aldrig har hørt ordet ”møbelhund” før. En møbelhund er ganske enkelt en helt flad plade på fire hjul. Møbelhunde hedder det, de gør, fordi de er lavet til at flytte på møbler og andre tunge sager, så man ikke behøver at løfte rundt på sofaer og spiseborde unødigt.

Er du allerede nu sikker på, at en møbelhund vil være en god investering for dig og dit hjem, kan du finde flere møbelhunde og andre hjælpemidler til at flytte og fragte tunge genstande hos Engrospriser.dk.

Nemmere flytning

En møbelhunds overordnede formål er selvfølgelig at hjælpe til med en flytning. Møbelhunde kan typisk bære over 100 kg (hvilket også er grunden til, at man ser mange børn og barnlige sjæle kører rundt på dem, hvilket dog ikke er anbefalet), og nogle kan bære helt op til 400 kg. Alt efter hvor tunge møbler man har, kan man altså købe en møbelhund, der passer til vægten af ens ejendele.

Har man hovedsageligt møbler (spiseborde, sofaborde, stole) i finertræ, kan man nok godt nøjes med en mindre møbelhund. Har man derimod møbler i træsorter som mahogni og eg, bør man nok investere lidt mere i sin møbelhund – eller blot købe flere møbelhunde, så man kan fordele vægten bedre.

Ommøblér stuen på ingen tid

Møbelhunde er dog også praktiske, hvis man ikke har planer om at flytte, men blot at flytte rundt på tingene. Ved at læsse sin tømte bogreol op på en møbelhund kan man bedre afprøve lokationer for den uden at anstrenge ryg og humør.

Med en møbelhund kan du altså bedre afprøve nye måder at stille dine møbler på uden at overanstrenge dig selv. Derfor bliver det både nemmere og hyggeligere at ommøblere i dit hjem. Samtidig bliver det selvfølgelig også en hurtigere proces, da møbelhunden gør det nemmere at få møblerne rundt om hjørner og andre møbler.

Mindsk risikoen for rygskader og løfteskader

Hvad angår sundhed, er møbelhunde særligt gavnlige. Ved at sætte din sofa på en møbelhund slipper du jo for at løfte på det tunge og uhåndterlige møbel. Altså slipper du for de potentielle skader, der kan opstå i ryg, ben og arme, når man løfter noget, der er for tungt.

Foruden egentligt farlige skader vil en møbelhund også minimere almindelig ømhed efter en flyttedag eller en dag med ommøblering. Selv hvis det blot er ét møbel, der skal rykkes rundt på, kan det jo stadig føre til en del baksen og sved på panden. Ligegyldigt om det er små eller store problemer, kan møbelhunden hjælpe.

Møbelhunde er den billigste løsning til mange problemer

Taget i betragtning af, hvor praktiske de er, er møbelhunde overraskende billige. En møbelhund kommer sjældent over 300 kr., og det er endda for en af de rigtig store og stærke af slagsen. Derfor må de anses for at være en god investering til ethvert hjem, ligegyldigt om det er hus eller lejlighed.

Foruden at være billige er de også nemme at pakke væk, da de ikke fylder meget. Det er trods alt blot en plade på fire hjul, og derfor kan den nemt stuves ind i et skab eller stå på højkant i et kælderrum, lige indtil den skal bruges igen.