Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Det er vigtigt at værne om miljøet ved at være så CO2-neutral som muligt. Små ting som at slukke for lyset og spise mindre kød hjælper alt sammen i det samlede miljøregnskab. Hvis du vil gøre en stor og langt mere målbar forskel, bør du kigge din varmeforsyning i boligen efter i sømmene. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget CO2 de forskellige opvarmningsmuligheder udleder. I denne artikel bliver du klogere på tre miljøvenlige varmeløsninger.

Pillefyr

Hvis du opvarmer din bolig med et pillefyr, så er der stort potentiale for at blive mere miljørigtig. Et oliefyr belaster miljøet meget med et højt CO2-udslip. En undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at træpillefyr vinder frem i de danske boliger – flere og flere vælger at udskifte oliefyret med et mere miljøvenligt træpillefyr. Det er en tendens, der vidner om, at vi er på vej i den rigtige retning, når det kommer til at tænke miljøvenligt.

Det er et langt mere miljøvenligt og billigere alternativ til oliefyret, fordi det bruger træpiller, som er lavet af træspåner og savsmuld. Dermed udleder det ikke CO2. Hvis du vælger piller som Heatlets-træpiller, beskytter du klimaet yderligere. Heatlets-træpiller kommer nemlig fra FSC-certificerede skovområder, hvor der er fokus på at give de bedste forhold til plante- og dyreliv samt den lokale arbejdskraft.

Solvarmeanlæg

Hvis dit varme vand i hjemmet opvarmes via olie, gas eller el, er et solcelleanlæg en langt mere klimavenlig løsning. Det koster ganske vist en sum penge at få installeret, men på den lange bane kan du spare på varmeregningen og samtidig skåne miljøet. Et solvarmeanlæg kan nemlig varme helt op til 70 % af dit brugsvand op.

Et solcelleanlæg fungerer ved at udnytte solens energi til at opvarme vand. Det kan være vand til bad, vask eller radiatorer – det vil sige brugsvand eller vand til rumvarme. Med et solvarmeanlæg udleder du intet CO2, og du sparer på energien. Solfangere kan i princippet sidde overalt, så længe der ikke er skygge. Typisk placerer man dem på taget af huset, fordi der sjældent er skygge, og her sidder de ikke i vejen for noget.

Jordvarme

Et sidste bud på en klimavenlig varmeløsning er jordvarme. Denne varmeform fungerer via en slange, som man graver ned i jorden, og en varmepumpe, som står indenfor. På den måde kan man trække den energi ud af jorden, som bliver lagret i det øvre jordlag. Den energi kan du bruge til at opvarme din bolig og til brugsvand – for eksempel vand til opvask, bad osv. Du skal dog huske, at du skal søge om tilladelse fra kommunen for at få lov til at installere et jordvarmeanlæg.

Du skal også undersøge, hvilken jordtype du har i haven. Det kan forringe virkningen, hvis du for eksempel har meget sandet jord. Her er det mere optimalt at have en lerholdig jord, som indeholder mere fugt. Det er nemlig fugten og vandstrømningen i jorden, som giver energien. Da et jordvarmeanlæg udnytter solvarmen i jorden, er det altså endnu et godt bud på en miljørigtig opvarmningsform.

Billede: https://pixabay.com/da/photos/solaranlage-tag-genererer-solenergi-2939560/